Find og indsæt dit tag i Google Tag Manager
Se i detaljer hvordan du finder jeres Analytics PRO tag i systemet samt hvordan du indsætter det i Google Tag Manager.
Se, hvordan du:
- Finder dit Analytics PRO tag i systemet
- Indsætter tagget korrekt i Google Tag Manager
Sådan finder du dit Analytics PRO tag og sådan indsætter du det i Google Tag manager
Du finder dit tag ved at logge ind på jeres Analytics PRO konto og først klikke på tandhjulet i højre hjørne og derefter klikke på ’Account settings’. Her åbnes en settings-side, hvor der først er en beskrivelse af hvordan I kan tilføje jeres script i jeres kode, men her kigger vi det nedenunder - som er jeres tag til Google Tag Manager.
Det kode som du skal bruge, er markeret i boksen. Det er den kode der vedrører jeres Analytics PRO konto. I starter derfor med at markere hele denne og kopiere den.
På en ny fane har du åbnet din Google Tag Manager. Når du kommer herind, skal du sikre du har valgt det rigtige domæne. Herefter klikker du på 'Tilføj et nyt tag'.
Nu åbnes det nye tag, som du kan starte med at give et navn - såsom Analytics PRO, men du kan kalde det lige hvad du vil.
Klik nu ved 'Tagkonfiguration'. Her skal du vælge den type der hedder 'Tilpasset HTML'. I feltet indsætter du din kode, som du har kopieret fra Analytics PRO settings. Nu ligger dit tag her.
Derefter klikker du på 'Triggers'. Dette er for at fortælle Google Tag Manager, hvornår denne kode skal trigges på din hjemmeside. Her vælger du: All pages. Herefter klikker du på gem.
Du kommer nu tilbage til startsiden på din Google Tag Manager og kan se hvilke ændringer du har foretaget under 'Ændringer af arbejdsområde'. Du skal klikke på 'Indsend' i øvre højre hjørne, for at det bliver publiceret. Her kan man vælge et versionsnavn, hvis man vil vide/kunne huske hvad det er man har gjort. Her kan eksempelvis skrives: tilføjet Analytics PRO tag. Klik nu på offentliggør.
Nu kommer der formentlig en kort ventetid og derefter kan du se, hvad det er for nogle tags der lige nu ligger på din hjemmeside. Du kan her både se hvilke typer dine tags er og hvilke triggers, der er aktivieret.
Sådan fjerner du dit Analytics PRO tag
Her kan du se, hvordan du nemt kan fjerne dit Analytics PRO tag i Google tag manager.
Videoen kan hjælpe dig med:
- At finde dit Analytics PRO tag i din Google tag manager
- At fjerne dit Analytics PRO tag fra alle dine sider
Sådan fjerner du dit tag:
Det drejer sig om det tag, som I fik i forbindelse med jeres oprettelse af Analytics PRO, som I dengang fandt under 'Account settings'.
Har I brugt script i jeres HTML-kode til at oprette jeres Analytics PRO, kan I se mere om hvordan I fjerner dette script her >>
Du skal logge ind på din Google Tag Manager og klikke på arbejdsområde. I venstre side kan 'Tags' ses og vælges. Nu skal du vinge dit Analytics PRO tag af og trykke slet på skraldespandsikonet. Tryk herefter på indsend, for at implementere ændringerne.
På denne måde har I fjernet Analytics PRO tagget fra jeres hjemmeside, så Analytics PRO ikke længere henter data.