Byggefakta Byggefakta

    4 gode råd til at optimere din profilside

    Få styr på SEO, nyheder, billeder og dokumenter på din profilside på byggematerialer.dk - så din profil er fuldt optimeret! Her får du vores 4 vigtigste råd til din profil på byggematerialer.dk

    1. Skab de bedste vilkår for din SEO

    Vi ved, at en velfungerende SEO beror på en grundig analyse, som både kræver tid og penge. Men her får du (gratis) råd til SEO på din profilside:

    • Vi anbefaler, at din firmabeskrivelse og produktbeskrivelse ligger på 300 ord eller ca. 3000 tegn inkl. mellemrum.
    • Lav letforståelige beskrivelsestekster, som giver værdi til dine læsere
    • Lav beskrivelser til din profilside, som ikke er identiske med tekster på din egen hjemmeside
    • Brug kun søgeord, der er relevante for dine produkter
    • Gentag søgeordene i dine produktbeskrivelser

    Der er ingen tvivl om, at brugen af relevante søgeord er med til at optimere dine SEO-tekster ift. Google. Søgeordene skal derfor nøje udvælges.

    Har du f.eks. et produkt med navnet ’10 RX Nordlys’, skal søgeordet beskrive produktet. Det kunne være ord som 'belysning' eller 'udendørsbelysning'.

    Se hvordan Ecophon har lavet SEO-venlige tekster >>

    2. Vælg de rigtige billeder til din profilside

    Den visuelle del af din profilside gør dine produkter og referenceprojekter mere troværdige - og giver besøgende et klart billede af hvad dine produkter er.

    På hvert hovedprodukt på din profil kan du have 4 billeder, som roterer i en karrusel. Og på referenceprojekter kan du have 2 billeder, som gerne skal vise dit produkt i brug, så besøgende kan se hvad produktet kan.

    Sådan har Wedi brugt billedekarruselen >>

    3. Jo flere informationer, jo mere trafik

    På alle dine hovedprodukter kan du have op til 12 underprodukter. Det kan være brochurer, specifikationer, BIM-objekter, CAD-detaljer og videoer.

    Alle underprodukter vises med et navn, en kort beskrivelse, et billede og et link til din hjemmeside.

    Bliv inspireret af Rockfon >>

    4. Den gode nyhed

    Vi ved, at du rigtig gerne vil vise, at dit produkt er det bedste - men husk også at fortæl:

    • Hvad der er det helt særlige ved produktet
    • Hvilke kvaliteter og fordele produktet har
    • Hvor produktet anvendes - måske har du et eksempel på et projekt?
    • Om det er certificeret

    Vi anbefaler, at din nyhed ideelt fylder 2.000-3.500 anslag. Derudover er det mest optimalt, hvis du har det produkt, som du fortæller om i nyheden, på din profilside.

    For den bedste læseroplevelse er billeder i god kvalitet desuden vigtigt - og har du en video, der passer til din nyhed, så hav den gerne med for større indsigt i din virksomhed.

    Kom i gang med at optimere din profilside

    Kontakt en af specialisterne på byggematerialer.dk og kom allerede nu i gang med at optimere din profil!