Sådan bruger du Analytics
Læs mere om hvad du kan se af statistik ved Analytics, som du har tilkøbt til din profil på Byggematerialer - og hvordan du kan bruge tallene.
Sådan logger du ind på din Analytics
Da du købte Analytics, har du fået tilsendt en mail med link, brugernavn og password. Dette skal du bruge til at logge ind på din Analytics. Har du mistet denne mail eller er du i tvivl om din adgang, er du velkommen til at skrive til info@byggematerialer.dk
Når du logger ind på din Analytics, vil du øverst i højre hjørne kunne vælge en specifik periode, som du gerne vil have et overblik over. Du vil kunne se et overblik over ”all activity”, ”Detail views”, ”Downloads/Clikcs” og ”Companies”
Dét betyder tallene i Analytics
ALL ACTIVITY – Dækker over al den eksponering, som din firmaprofil har haft. Det gælder alle de visninger og kliks som din profil, produkter, projekter og nyheder har haft - dette indebærer også eksponering, som din nyhed har fået fra læsninger af det nyhedsbrev, som nyheden har været med i.
DETAIL VIEWS – Al den eksponering, som der har været direkte på din firmaprofil - herunder også ved produkter, nyheder og projekter. Dermed tæller eksponering gennem et nyhedsbrev ikke med her.
DOWNLOADS/CLICKS – Antal gange der er downloadet noget på din profil - herunder ved produkter, underprodukter, nyheder og projekter samt antal gange der er klikket videre til din egen hjemmeside, eksempelvis ved den blå ”læs mere” boks nederst i en nyhed.
COMPANIES – Alle de virksomheder, som vi har identificeret gennem vores database, som har set din firmaprofil eller som har set et nyhedsbrev, hvor en af dine nyheder er med i.
ACTIVE COMPANIES – Alle de virksomheder, som vi har identificeret gennem vores database, der har besøgt din firmaprofil - herunder set en af dine nyheder, produkter eller projekter (hermed ikke dem, der har set din nyhed gennem et nyhedsbrev).
PROJECT CONNECTIONS – Det antal projekter som de virksomheder, der er matchet hos os, er involveret i.
ESTIMATED VALUE – En opgørelse over den totale værdi, som projekter, der er identificeret ved 'project connections' har.
Her ser du, hvem der besøger din profil
Under de tal forklaret ovenfor, kan du i Analytics se en oversigt over de mest aktive virksomheder. Det dækker over hvilke virksomheder, der har været de mest besøgende på jeres profil på Byggematerialer.
Ved siden af denne oversigt ses ”Visitor types”. Her er de besøgende inddelt i virksomhedstyper som f.eks. leverandør eller bygherre. Holdes musen hen over de forskellige virksomhedstyper, får man tallet vist i procent.
Sådan kan du aflæse statistikken på dine nyheder
Længere nede på siden i Analytics, får I vist en oversigt over den aktivitet, der har været på jeres nyhed(er) - hvis I har haft en nyhed med i Byggematerialers nyhedsbrev. Tallene her viser 'all activity', 'detail views', 'clicks' og 'companies'. Det vil sige, at du her kan få en mere konkret oversigt over, hvor mange der har været inde og læse din nyhed.
Du kan desuden klikke ind på en af nyhederne på oversigten og se flere detaljer. Her kan du se hvilke virksomheder, som har været inde og læse jeres nyhed samt hvilke projekter, virksomhederne er tilknyttet.
Vælger du at klikke på et af projekterne, vil du blive ført videre til Byggefaktas Projektdatabase, hvor du kan se flere detaljer om projektet (Dette afhænger dog af, om du har adgang til Projektdatabasen - og mængden af detaljer du kan se, afhænger af hvilken adgang du har købt til databasen).
Her ser du statistik på dine produkter og filer
I Analytics kan du desuden se statistik for bl.a. al aktivitet samt kliks, som er forbundet med enten dine hovedprodukter eller dine underprodukter på din firmaprofil på Byggematerialer. Med dette får du dermed en indikation på, hvilke dele af din profil, der er særligt populære hos besøgende.
Se, hvem der kigger på dine referenceprojekter
Har du referenceprojekter på din profil hos Byggematerialer, kan du i Analytics se, hvor megen aktivitet der har været på dine projekter samlet samt en oversigt over, hvor megen aktivitet der er på hvert projekt. I oversigten kan du desuden se, hvor mange forskellige virksomheder, som vi har kunne matche gennem vores database, der har kigget på dine projekter.
Klikker du ind på ét af projekterne, vil du se flere detaljer om statistikken på dette projekt - herunder bl.a. hvem de virksomheder, som har kigget på dit projekt, er.
Her ser du, hvem der har kontaktet dig gennem din profil
Helt nederst kan du se et overblik over de henvendelser som din virksomhed har modtaget på baggrund af jeres firmaprofil på byggematerialer eller på baggrund af en nyhed som I har haft.