Hvor kommer mine besøgende fra?
Ved at klikke på 'Referrers' i Analytics PRO vil du få vist en liste over hvor de besøgende kommer fra. I denne video kan du i detaljer se, hvad tallene ved ’Referrers’ viser, samt hvad tallene betyder for dig og dit website.
I videoen kan du se mere om:
- Hvor dine websitebesøgende kommer fra - altså hvordan de har fundet ind på jeres website
- Hvor jeres website tiltrækker mest trafik og besøgende fra
Det kan du se ved ’Referrers’:
Hvis du klikker på 'referrers' i menuen i venstre side, når du er logget ind på din Analytics PRO, vil du få vist denne side med et diagram øverst. Referrers er hvor jeres besøgende kommer fra. Diagrammet viser et overblik over fordelingen af, hvor dine besøgende kommer fra.
Ude til højre for diagrammet ses aktivitet, som er det samlede antal aktiviteter der er på din hjemmeside, i den periode som du har valgt i øverste højre hjørne. Her ses også aktiviteter pr. visit. Desuden ses antal brugere i perioden og antal sessioner. Derudover ses det antal af virksomheder, som vi har kunne matche med vores Projektdatabase samt det antal af projekter, som virksomhederne er involveret i.
Scroller du længere ned, kan du se referrer details. Disse informationer kan du vælge at eksportere til eksempelvis en pdf, ellers kan informationerne også printes hvis ønsket. Du vælger også her hvor mange referrers du vil se i listen pr. side - og du kan søge efter en specifik referrer i søgefeltet til højre.
Ved hver refferer detail, som her eksempelvis er Google.com, kan du se det samlede antal aktiviteter, antal sessioner, antal brugere samt antal matchede virksomheder fra denne referrer.
Klikker du ind på den ene referrer detail i listen, som eksempelvis Google.com, får du vist en liste af hvilke virksomheder det er, der har været inde og kigge på din hjemmeside gennem Google.com - de har hermed fundet frem til jer gennem Google.com. Ved de enkelte virksomheder kan du se, hvilken type af virksomhed det er (såsom bygherre eller arkitekt), antal aktiviteter denne virksomhed har haft, hvilke projekter den er involveret i samt den estimerede værdi af disse projekter.
Går du længere ned på denne liste med detaljer om Google.com, kan du se aktivitetsdetaljerne fra denne referrer. Her kan du se, hvilke sider på din hjemmeside, der er blevet besøgt gennem Google.com. Du kan ved hver side i denne liste, som er en side på din hjemmeside, se antal aktiviteter, sessioner og users der har været i alt på siden samt det antal af virksomheder, som Analytics PRO har identificeret ud fra vores Projektdatabase, der har besøgt denne side gennem Google.com.