Hvordan tracker jeg statistik på mine kampagner med Analytics PRO?
Ved at klikke på 'Campaigns' i venstre side på din Analytics PRO konto, kan du se statistik på en kampagne, som du har kørt på din hjemmeside. Det eneste det kræver for at 'Campaigns' kan tracke denne data er et UTM-tag. Analytics PRO kan derfor tracke statistik på bannere, kampagner og andet på din hjemmeside. I denne video kan du få forklaring på, hvordan du kan bruge Analytics PRO til at få indblik i effektivitet på dine marketingkampagner.
Se, hvordan du:
- Bruger Analytics PRO til at tracke statistik på dine kampagner med standard UTM-tags
- Aflæser tallene under 'Campaigns' som Analytics PRO tracker
Sådan bruger du 'Campaigns'
Du kan bruge Campaigns, som er det sidste punkt i menuen, til at følge kampagner, som I har på jeres hjemmeside. Det kan f.eks. være via jeres hjemmeside, Facebook, LinkedIn osv.
Det som det kræver for at Campaigns tracker noget data fra jeres kampagner er et UTM-tag. Det betyder, at der skal være et UTM-tag på eksempelvis bannere, nyhedsbreve eller andre kampagner, som I har, for at det er muligt for Analytics PRO at tracke specifikt på dem.
Her til at starte med på siden ser du et overblik over kampagner, som har kørt. Dette er ud fra den periode, som du har valgt at få vist. Derudover kan du se den samlede aktivitet, der har været på kampagnerne samt hvor megen aktivitet der har været pr. besøg. Du vil også kunne se, hvor mange brugere der har været inde og hvor mange sessioner det er delt op på. Herunder kan du se 'Identified companies', hvilket er de virksomheder, der er blevet matchet i vores Projektdatabase, som har været inde på kampagnerne. Ved siden af ser du, hvor mange projekter de identificerede virksomheder på nuværende tidspunkt er involveret i.
Det er lidt af det samme overblik du ser herunder i de tre bokse, men der er blevet tilføjet den estimerede værdi af projekterne, der som nævnt er tilknyttet identificerede virksomheder.
Ser du lidt længere nede, får du her detaljerne for Campaigns. Disse detaljer kan du eksempelvis gemme i en pdf eller udskrive. Er det en specifik kampagne du gerne vil vide noget om, kan du søge efter dens navn i søgefeltet.
Til venstre ses navnene på kampagnerne. I vores eksempel her er der tale om et nyhedsbrev, hvis navn er den dato, som nyhedsbrevet udkom. Du kan ved hver kampagne se antal page views, som her er 708, hvor mange brugere der har kigget på din kampagne, som her er 642, og hvor mange sessioner disse brugere har været inde og kigge over, som her er 590. Til sidst ses 'companies', som er det antal af virksomheder, som Analytics PRO har matchet med vores Projektdatabase, der har været inde og kigge på netop denne kampagne.
Hvis du klikker ind på den enkelte kampagne, kan du se en specifikation af hvilke virksomheder det er, der har kigget på din kampagne. Desuden kan du nærmere se, hvilke projekter disse virksomheder er involveret i.
Hermed kan du med UTM-tags følge med i dine kampagners statistik med Analytics PRO.